Adgang til højt specialiserede kompetencer i et jobmarked i udvikling.
En stadig mere hybrid verden giver muligheder for at arbejde og løse projekter på andre og mere fleksible måder end tidligere. Øget globalisering og digitalisering har gjort sit til at denne udvikling har taget fart. Og corona har sat ekstra fart på denne udvikling. Virksomhederne har behov for at have fleksibel adgang til højt specialiserede kompetencer i et marked hvor teknologierne udvikler sig hastigt. Samtidig er det en stigende udfordring at tiltrække og fastholde medarbejdere, og sikre at de har opdateret teknologisk viden. Det kan vi i Sourcing IT bidrage til.
Fra et medarbejderperspektiv er der for fleres vedkommende et stigende ønske om fleksibilitet i arbejdslivet, og om at bruge sin arbejdstid hvor kernekompetencerne kommer bedst i brug. Ikke på de mange andre opgaver, som en fastansættelse typisk fører med sig.
Sourcing IT er et danskbaseret firma med mere end 25 års erfaring inden for kontraktansættelser og rekruttering af IT-specialister inden for områderne SAP, Microsoft, Google, Amazon, Cisco, Salesforce med flere.
Vores forretning er baseret på et dybt kendskab til ERP-markedet, virksomhedsdrift, it-projektledelse og jobmarkedet. Gennem årene har det udviklet sig til levering af konsulenter inden for mange brancher. Vi samler på langvarige relationer, og derfor har vi adgang til et stort og højtkvalificeret netværk af IT-specialister, der er opbygget gennem mange år. Vi tror på åbenhed og transparens og fairness i vores samarbejde med konsulenter og kunder – noget som vi bliver belønnet for via en stigende interesse fra kunder og konsulenter.
Skal vi også hjælpe din virksomhed med, at rekruttere den næste medarbejde eller tiltrække den helt rigtige konsulent til dit projekt?