Er jeg parat til at blive freelance konsulent?
Du sikkert stillet dig selv spørgsmålet en eller flere gange i løbet af din karriere.
Skal jeg gå selvstændig og blive freelance konsulent? Du kender måske nogen, der har taget springet og nu klarer sig godt som freelancekonsulenter og nyder dette arbejdsliv. Måske er det nu du skal gøre det, fordi det passer ind i familielivet? Der kan være mange forudsætninger for at have de overvejelser. Måske vil du prøve dig selv af, eller prøve noget andet end cooperate life.
Uanset årsagen, er der nogle spørgsmål, som er gode at stille dig selv inden du springer ud i det.
Hvad er min motivation? Er freelance et aktivt tilvalg eller er det et fravalg af andet? Hvilke værdier er vigtige for mig, og hvad er chancerne for at de bliver opfyldt som freelance konsulent?
Har jeg konsulentpotentiale: Har jeg de nødvendige faglige og personlige styrker til at gøre mig gældende på markedet?
Hvor klar er jeg – og min familie – til at tage chancen, forlade det sikre og springe ud i noget, der kan gå galt? Det er afgørende, at dit bagland er med på ideen!
I forhold til organisering af dit arbejdsliv, er der stor forskel på at være fastansat og freelancekonsulent. Som freelancer har du selv ansvaret for alt. Du er som udgangspunkt din egen økonomi-, marketing-, salgs- og HR-chef. Heldigvis er der hjælp at hente hos virksomheder som Sourcing IT, der kan hjælpe dig med at finde opgaver, også den første opgave, klare det kontraktmæssige og hjælpe med bogholderi, give dig input til din profil og dit konsulent CV m.m.
Hvad skal der til?
Gennem vores erfaring kan vi se, at de freelancekonsulenter som har succes, ofte er kendetegnet ved:
At være resultat- og opgaveorienteret. Giver ikke op i modvind, fokuserer på opgaven og tager ansvar for at indfri gevinster. En can-do attitude.
Er analytisk skarp og struktureret. Er god til at sætte sig ind i nyt stof, skabe struktur i kaos og finde løsninger på komplekse problemstillinger.
At kunne agere diplomatisk i en organisation. En dygtig konsulent er god til stakeholder management på alle niveauer og formår at opnå autoritet og indflydelse. Vel at mærke uden at vælge side i magtkampe.
Kan lide nye udfordringer, og er ikke bange for at gå ombord i projekter, der er gået skævt. De trives med at være på og præstere hver dag, og så trives de i omskiftelige miljøer.
De har typisk et stort selvstændigt drive og motiveres af at stå i spidsen for at opbygge noget nyt. Mange er lidt utålmodige, hvis der er for meget om drift, og så tager de selv initiativet.
Når Sourcing IT indgår samarbejde med freelance konsulenter, er der flere ting vi kigger på, og det er naturligvis case-by-case baseret. Skal vi trække noget frem vil det ofte være:
- Du har minimum 5-10 eller flere års erfaring på det faglige felt, du skal arbejde med. Husk at kunden forventer en konsulent, der kan ”hit the ground running” og være effektiv mere eller mindre fra første dag.
- Solid erfaring på feltet er en nødvendighed på et konkurrencepræget marked, hvor mange konsulenter har 10-20 års erfaring.
- Du har minimum 5 års erfaring med den primære rolle, du skal udføre.
- Du hører til blandt de bedste inden for dit faglige felt og i din rolle.
- Du har en faglig rød tråd i dit CV og stærke specialistkompetencer.
- Du har erfaring fra en større it-organisation og gerne konsulenterfaring, f.eks. fra anerkendte konsulenthuse.
- Du har en relevant uddannelses og har holdt dig fagligt opdateret, f.eks. gennem konferencer, certificeringer, kurser eller andet.
Vi håber du finder inspiration og nytte af denne blog, og at den kan hjælpe dig i dine overvejelser om livet som freelance IT konsulent. Vi sidder altid klar til en fortrolig samtale.